Denne erklæring redegør for behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af e-learningprogrammet Ren Vinder.
Erklæringen siger noget om, hvilke personoplysninger som indhentes i netportalen, hvordan de bruges, hvem der har adgang til oplysningerne og hvordan oplysningerne sikres mod uautoriseret tilgang.
Dine personlige oplysninger er beskyttet af persondataloven og Anti Doping Danmark er forpligtet til at behandle oplysningerne på en sikker måde.
Den enkelte brugers navn, e-mailadresse og tilknytning til specialforbund registreres i programmet. Registrering af navn og e-mailadresse øger brugervenligheden af programmet, og giver brugeren mulighed for at gennemføre dele af oplæringen ved et besøg for derefter at gennemføre resterende oplæring senere.
Registrering af gennemførte cases benyttes tillige til statistiske formål for videreudvikling af programmet.
Det er muligt at registrere sig, sådan at oplysninger om din gennemførelse af programmet meddeles til Anti Doping Danmark og/eller dit specialforbund. Dette er særligt nyttigt, såfremt det er påkrævet af dit specialforbund at gennemgå programmet (fx hvis du er udtaget til Prioriteret Testgruppe).
Du kan bede om at modtage opsummeringer og kursusbevis for at have gennemført Ren Vinder på e-mail.
Din e-mailadresse vil ikke blive benyttet til andre formål end de overfor nævnte.
E-mailadressen vil ikke være tilgængelig for andre abonnenter på vores mailingliste eller andre.
Alle oplysninger lagres på en lukket database. Eftersom kun e-mailadresse, navn og tilhørsforhold til specialforbund registreres, anses risikoen for misbrug af oplysningerne som meget lille. Oplysningerne slettes fra den elektroniske database i oplæringsværktøjet så snart de er overført til specialforbund eller Anti Doping Danmark. Når oplysningerne ikke sendes til specialforbund eller Anti Doping Danmark slettes alle oplysninger 6 måneder efter sidste log ind i portalen.